KVIKs Reglement

KVIKs reglement

Roforeningen KVIKs reglement er et regelsæt for, hvilke rammer vores aktiviteter foregår under samt de rettigheder og pligter, du har som medlem af foreningen.
KVIKs reglement er opdelt i følgende emneområder:

§1. Roning i robåd

1. Rosæsonen
2. Roområde
3. Standerføring
4. Adgang
5. Sikkerhed og ansvar
6. Særligt vedr. scullerret og scullerroning fra Svanemøllehavnen
7. Særligt vedr. Outrigger og Coastalroning
8. Langtursroning
9. Vinterroning
10. Ungdomsroning
11. Roning på Bagsværd Sø
12. Roning fra Sandkaj
13. Langdistance, SPP, Svanemøllematchen og andre konkurrencer
14. Styrmandsret A (kort)
15. Styrmandsret B (til langdistancekaproning)
16. Styrmandsret C (lang)
17. Særlige forhold vedrørende styrmandsrettigheder

§2. Roning i kajak

1. Kajaksæsonen
2. Roområde
3. Adgang
4. Sikkerhed og ansvar
5. Langture
6. Vinterroning
7. Frigivelse og kajakret
8. Surfski

§3. Klubhuset på Strandvænget

1. Husorden
2. Skabe og ejendele

§4. Kommunikation til KVIKs medlemmer

§5. Ikrafttræden m.v.

1. Ikrafttræden
2. Dispensation
3. Overtrædelse

 

§1. Roning i robåd

Stk. 1. Rosæsonen
Rosæsonen er fra standerhejsning til standerstrygning. Begge datoer fastlægges af bestyrelsen og bekendtgøres på hjemmesiden.

Stk. 2. Roområde
Det lokale roområde går nordpå langs kysten, højst 300 meter fra land, til og med Vedbæk. Østover kan farvandet langs Nordhavnen til Nordhavnstippen besejles. Svanemøllebugten kan passeres i en direkte linje mellem den ydre stensætning ved Tuborg havn og Kalkbrænderiløbet. Fra Sandkaj via Pramrenden ind i Københavns Havn mellem Trekroner Fort mod nord og Slusen mod syd. Bemærk, roning rundt om Nordhavnstippen og via Kronløbet kræver minimum en Styrmand B i båden (se §1 stk. 15).

Ved roning til og fra Søndre Frihavn, Nordbassinet og Kronløbsbassinet benyttes Pramrenden i Østbassinets sydlige ende.

Ved roning i og omkring havne som Københavns Havn, Tuborg Havn, Skovshoved Havn osv. skal de særlige regler for de enkelte havne altid overholdes. Ydermere skal der rettes særlig opmærksomhed mod særlige forhold i Københavns Havn.

Roning er forbudt i Taarbæk Havn og Vedbæk Havn. Roning i Nyhavn er kun tilladt i tidsrum, hvor kanalrundfarterne ikke er aktive.

Sejlads i Frederiksholms Kanal er ensrettet, og indsejling skal ske fra den sydlige ende af kanalen.

Roning ud over det lokale roområde er langtursroning. Læs mere under §1 stk. 8.

Stk. 3. Standerføring
Alle både, med mulighed herfor, skal på alle ture føre foreningens stander.

Stk. 4. Adgang
I rosæsonen er der adgang til roning i både af typerne inriggere, scullere, outriggere samt coastalbåde. For scullere, outriggere og coastalbåde gælder særlige forhold, jf. §1 stk. 6 og 7.
For at få adgang til robådene kræves det, at man er aktivt medlem og frigivet til roning. Ro-interesserede kan deltage i roinstruktion efter instruktionskoordinatorens anvisninger. Roinstruktionen afsluttes med en frigivelseserklæring, der udstedes af en af foreningens roinstruktører.

Medlemmer, der er i kontingentrestance, mister rettighederne og dermed også adgangen til bådene. Berusede og påvirkede personer har ingen adgang til bådene.

Tidligere medlemmer af KVIK og aktive roere fra andre danske – og udenlandske roklubber (gæsteroere), kan i selskab med et nuværende og aktivt medlem besøge KVIK 3 gange pr. år og benytte KVIKs både. Dette skal ske efter aftale med bestyrelsen. Gæsteroere ror på samme betingelser og efter samme regler som KVIKs egne medlemmer. Dog skal styrmænd fra andre danske roklubber godkendes af bestyrelsen, hvis de skal agere som styrmænd (Langtursstyrmænd fra andre klubber kan selvfølgelig agere som styrmænd i KVIK). Roning i KVIKs både ud over dette kræver et aktivt medlemskab i KVIK.

Stk. 5. Sikkerhed og ansvar
Gældende regler fra DFfR skal altid overholdes. Den enkelte roer skal til enhver tid kunne opfylde KVIKs krav til svømmefærdighed (300 m).
Enhver tur skal ledes af en styrmand, som overfor KVIK har det fulde ansvar for såvel turens forløb som materiellets behandling. Styrmandsret gives, jf. §1 stk. 14-17. Er der i båden mere end en styrmand, har den, der indskrives som styrmand på Rokort ansvaret og ledelsen. Styrmanden har lov til at lade andre roer tage roret, men styrmanden har stadig ansvaret og ledelsen selv.

For at deltage på en rotur skal den enkelte roer have aflagt en dokumenteret svømmeprøve inden for de seneste tre år. For roture i inrigger er minimumskravet en svømmeprøve på 300 meter, mens det for alle andre bådtyper er 600 meter (dog er 300 meter tilstrækkeligt ved roning på Bagsværd sø). Hvis en roer ikke har aflagt en godkendt svømmeprøve, kan deltagelse ske efter den turansvarlige styrmands skøn, men roeren skal i så fald være iført redningsvest under hele turen. Roere, der ikke har aflagt godkendt svømmeprøve, kan ikke fungere som instruktør. 

Redningsveste, øsekar og bådshage skal medbringes i båden (se undtagelser for sculler og coastalbåde i §1 stk. 6 og 7). Bådene må ikke ros uden at være fuldt bemandet, og passagerer må ikke medtages. Både under reparation må ikke benyttes.

Der skal være en EU-type godkendt redningsvest til rådighed for hver person i båden. Det er den enkelte roers ret og ansvar at anvende redningsvesten på betryggende vis. Styrmanden kan til enhver tid forlange, at redningsveste skal tages på. Redningsveste må kun anvendes til deres egentlige formål og må således ikke fungere som siddeunderlag o.a.

Ved landgang skal bådene fortøjes eller opbevares på forsvarlig vis og må kun efterlades uden opsyn, hvis det er forsvarligt.

Efter mørkets frembrud skal båden føre en klart lysende lanterne med fast hvidt lys, der er synligt horisonten rundt. Hvis et hold kan se, at det aftalte tidspunkt for hjemkomsten overskrides væsentligt, skal turens data hurtigst muligt tilrettes i Rokort, ligesom evt. pårørende bør underrettes.

Efterlades en båd uden for KVIKs område, skal der hurtigst muligt gives besked til bestyrelsen via kontaktformularen på www.roforeningen.dk, og styrmanden har pligt til at sørge for, at båden kommer hjem så hurtigt, som forholdene tillader det. Indberetning fra styrmanden om hændelsesforløbet skal ske til bestyrelsen.

Stk. 6. Særligt vedr. scullerret og scullerroning fra Svanemøllehavnen
Scullersæsonen starter, når vandet er 10 grader, hvilket offentliggøres på foreningens hjemmeside. Scullersæsonen slutter, når vandet igen er under 10 grader eller senest ved standerstrygning. Scullerroning er forbudt i Københavns Havn. Ved officielle kaproninger i Københavns Havn er det dog tilladt at ro i sculler, såfremt sikkerheden er i orden.
Scullerroere skal kunne svømme 600 meter. I stedet for en redningsvest kan en svømmevest medbringes. Indtil scullerret er opnået, må scullerroning kun foregå under instruktion af en instruktør med scullerret.

Scullerret kan tildeles af bestyrelsen, når en roer har opnået styrmandsret A (se §1 stk. 14), har gennemført en kæntringsprøve i sculler og er bekendt med under hvilke vejrforhold scullerroning er forsvarlig fra Svanemøllehavnen. Scullerret giver ret til at gå ud i en sculler fra Svanemøllehavnen.

For scullerroning på Bagsværd sø gælder andre regler, se §1 stk. 11.

Stk. 7. Særligt vedr. Outrigger- og Coastalroning
Outriggere (ikke scullere) må benyttes under samme regler som inriggere. Ved roning i både rigget med dobbeltårer skal det dog sikres, at alle er bekendt med at ro med dobbeltårer, eller båden skal indeholde en instruktør, der kan instruere i roning med dobbeltårer.

Roere i outrigger- og coastalbåde skal kunne svømme 600 meter.

Ved Costalroning skal samme reglement som ved outrigger materiel følges. Coastalroning kan dog gå ud til 600 meter fra kysten. Styrmanden træffer den endelig beslutning herom. Coastalbåde medbringer kastelinje.

Roning i 1X og 2X coastalbåde kræver, at roerne har erfaring og rutine i at ro med 2 årer. 1X og 2X coastalbåde må ikke benyttes ved roning i Københavns Havn. Ved officielle kaproninger i Københavns Havn er det dog tilladt at ro i disse bådtyper, hvis klasserne indgår i løbet og sikkerheden er i orden.

Stk. 8. Langtursroning
Roning udover det lokale roområde er langtursroning (særligt vedrørende DFfR langdistance kaproning og roning rundt om Nordhavnstippen se §1 stk 15). DFfRs langtursreglement er altid gældende. Alle både på langtur skal have en langtursstyrmand (styrmand C – se §1 stk. 16) ombord. Der dispenseres kun for dette i exceptionelle tilfælde.
Alle både, med mulighed herfor, skal føre KVIKs stander og DFfR’s splitflag.

Alle både skal før turens start reserveres ved notering af deltagernes navne og medlemsnumre, turens mål samt tidspunkt for start og forventet hjemkomst.

Langture skal godkendes af bestyrelsen senest dagen før turen. Det er den ansvarlige langtursstyrmands ansvar at indhente en sådan godkendelse i tide. Bestyrelsen skal altid informeres, hvis turen afbrydes uregelmæssigt, ændres, eller der opstår andre problemer.

Langture, der starter og slutter i KVIK samme dag, behøver dog ikke godkendes af bestyrelsen på forhånd, men de skal skrives behørigt ud og hjem på Rokort. Hvis der sker væsentlige ændringer til turen, eller der opstår problemer, skal bestyrelsen orienteres med det samme.

For langdistancekaproning og maratons behøver turen heller ikke godkendelse af bestyrelsen, men skal godkendes af det relevante udvalg.

Ved passage af slusen i Københavns Havn sydlige ende skal enten overbæringen eller selve slusen benyttes. Det er ikke tilladt at ro direkte igennem åbningerne ved stigbordene.

Stk. 9. Vinterroning
Vinterroning er defineret som roning fra standerstrygning til standerhejsning. Vinterroning foregår under særligt skærpede regler (i overensstemmelse med DFfRs vejledning for vinterroning - dog excl. §1), som beskrevet nedenfor.

Roere, der vil ro om vinteren, skal være fyldt 15 år og søge om vinterroret hos bestyrelsen. Vinterroret skal søges ved hver vintersæson og skal godkendes af bestyrelsen. Medlemmer der har fået godkendt vinterroret offentliggøres på hjemmesiden. Normalt stilles der også krav om, at man har roet min. 250 km i den indeværende sæson.

Ved vinterroning skal redningsvesten bæres under hele roturen. Vinterroning skal foregå i forsvarlig påklædning.

Roturen må tidligst startes en halv time efter solopgang og skal afsluttes senest en time før solnedgang. Der må ikke ros ud, hvis der er is eller grødis på vandet, hvis vejrudsigten varsler mere end 6 meter/sek i middelvind, eller hvis vejrforholdene gør det uforsvarligt. Det skal tilstræbes, at båden holdes så tæt på land, som det efter kyst- og farvandsforholdene er muligt.

Vinterroning må kun foregå i særlige udvalgte både, der er udpeget af bestyrelsen og materieludvalget. En liste med disse både opslås på hjemmesiden eller i bådhallen.

Stk. 10. Ungdomsroning
Al roning for unge i alderen 12 til 18 år anses som ungdomsroning. Rosæsonen for ungdomsroning starter, når vandet er 10 grader, og slutter igen, når vandet er under 10 grader eller senest ved standerstrygning. Bestyrelsen eller ungdomsudvalget annoncer når vandet er 10 grader.

Det tilstræbes så vidt muligt, at hver båd bemandes med en uddannet styrmand. Under gunstige vejrforhold kan lederen tillade erfarne medlemmer at fungere som styrmand under forudsætning af, at bådene har en ledsagerbåd med uddannet styrmand. En uddannet styrmand må højst ledsage 2 både. Roning i Københavns Havn og tillægning ved faste broer er kun tilladt for både bemandet med uddannet styrmand.

Ungdomsroere skal kunne svømme 300 m og svømmeprøve kan aflægges i forbindelse med ungdomstræningen.

Ungdomsroning ledes af de af bestyrelsen udpegede ungdomsledere.

Stk. 11. Roning på Bagsværd Sø
Roning på Bagsværd Sø ledes af Kaproningsudvalget.

Efter aftale med Kaproningsudvalget kan faciliteter og både på Bagsværd Rostadion benyttes.

Kaproningsudvalget tildeler både og anviser plads til både i bådhallen. Materiellet skal altid placeres i bådhallen efter roning.

Inden første rotur på Bagsværd Sø skal roeren have gennemgået reglerne for roning – herunder roretning, tilladte baner, gennemgang til Lyngby Sø, tillægning ved broer m.m.

Særlige regler for roning på Bagsværd Rostadion er gældende og kan rekvireres hos Kaproningsudvalget.

Stk. 11.1. Sikker færdsel på Bagsværd Sø
Kort med trafikregler for Bagsværd Sø kan hentes her.

1. Følg altid trafikkens retning som angivet på kortet over søen. Ro f.eks. aldrig fra rocenter og direkte ned mod mål eller fra rocenter direkte ud mod banerne.
2. Roning i retningen fra start mod mål skal foregå på bane 1-4.
3. Langs banerne på den side, der vender over mod rocenteret, er der en 5 meter bred bane (bane 0), som ikke må benyttes med undtagelse af start- og mål-området. 
4. Se dig godt for før du krydser banerne. Både, som krydser, har altid vigepligt for bådene på banerne. Bemærk, at der på bane 5 og 6, som er forbeholdt kano og kajak, bliver roet i begge retninger. Vælg altid den korteste vej – dvs. aldrig på skrå.
5. Bliver man indhentet af en båd, der ror i samme bane, er det altid den, som bliver indhentet, der skal skifte bane.  
6. Råb op, hvis du er i en farlig situation.

Gladsaxe Kommunes Ordensreglement for Bagsværd Sø er her. Se §5 og §6 om færdsel på vandet.

Stk. 12. Roning fra Sandkaj
Medlemmer kan benytte både, der er henlagt til containeren på Sandkaj. Både skal bookes på hjemmesiden, inden disse benyttes. Både fra Strandvænget kan transporteres på bådvogne fra Strandvænget til Sandkaj og retur.

Stk. 13. Langdistance, SPP, Svanemøllematchen og andre konkurrencer
Deltagere i overnævnte aktiviteter kan booke både, de ønsker at anvende i god tid på hjemmesiden. Er både booket, har bookeren førsteret til materiellet.

Stk. 14. Styrmandsret A (korttursstyrmand)
Bestyrelsen udpeger en eller flere ansvarlige medlemmer til at afholde (Kortturs)styrmandskursus samt styrmandsprøve. Disse personer kan på vegne af bestyrelsen også godkende den endelige styrmandsret.

Styrmandsret A giver mulighed for at styre i det lokale roområde jf. §1 stk. 2.

I forbindelse med roture i det daglige roområde har styrmanden pligt til:

• Før turen at indføre på Rokort: Deltagende roere, bådens navn, dato og tidspunkt for starten og forventet hjemkomst, samt turens mål.
• At lede transporten af materiellet, at kontrollere, at alt udstyr er på plads i båden og til at lede bådens bemanding.
• At sikre sig, at forventningerne til turen er afstemt blandt deltagerne. Dette inkluderer skift (metode og frekvens), destination, tempo, osv.
• Efter turen skal styrmanden påse at materiellet rengøres, aftørres og bringes på plads. Endvidere skal styrmanden indføre tidspunktet for turens afslutning ved hjemskrivning af båden i Rokort.
• Mindre skader på materiellet skal – så vidt det er muligt – udbedres straks efter turen. Hvis der sker øvrige skader på materiellet, skal styrmanden rapportere til materieludvalget (eller bestyrelsen) og indføre det i skadesprotokollen i Rokort. Ved større beskadigelser har styrmanden pligt til at give bestyrelsen en skriftlig rapport.
• Hvis en roer nægter at efterkomme styrmandens anvisninger, har styrmanden pligt til at indberette det skete til bestyrelsen.

Stk. 15. Styrmandsret B (langdistancekaproning)
Bestyrelsen kan tildele medlemmer styrmandsret B, hvis de har bestået DFfRs Langtursstyrmandskursus. Styrmandsret B kan alene anvendes til deltagelse i DFfR’s langdistancekaproninger og Coastalkaproninger.

Styrmandsret B giver dog også lov til at passere Nordhavnstippen og ro via Kronløbet til Københavns Havn, hvor de særlige regler i Havnereglementet for dette løb skal overholdes.

For at komme i betragtning til styrmandsret B, skal man have deltaget i flere langdistancekaproninger. Styrmanden indstilles til bestyrelsen af en allerede frigivet styrmand med styrmandsret B eller C. Den endelige styrmandsret tildeles af bestyrelsen.

Stk. 16. Styrmandsret C (langtursstyrmand)
Langtursstyrmandsret også kaldet Styrmandsret C kan af bestyrelsen tildeles medlemmer, der har bestået et af bestyrelsen godkendt langtursstyrmandskursus (normalt DFfRs Langtursstyrmandskursus).

For at komme i betragtning til styrmandsret C (lang) skal roeren:

• minimum være i gang med sin anden rosæson
• have deltaget på minimum én langtur af flere dages varighed
• have arrangeret en langtur
• have ansvarsfølelse og være i besiddelse af sund fornuft og dømmekraft

Langtursstyrmanden indstilles til bestyrelsen af en allerede frigivet styrmand med styrmandsret C. Den endelig langtursstyrmandsret tildeles af bestyrelsen.
Styrmandsret C giver mulighed for at styre uden for det lokale roområde i henhold til DFfRs langtursreglement. Langtyrsstyrmænd er omfattet af de samme pligter som korttursstyrmænd omtalt i §1 stk. 14.

Stk. 17. Særlige forhold vedrørende styrmandsrettigheder
Frigivne roere kan af en instruktør eller et medlem af bestyrelsen indstilles til ’mini-styrmand’, som gælder for den tur ”mini-styrmandsretten” tildeles. Mini-styrmandsrettigheder kan tildeles, hvis der er en instruktør eller et bestyrelsesmedlem til stede og vejrforholdene er gunstige. Mini-styrmand må kun være på vandet mellem solopgang og solnedgang. Mini-styrmanden må kun føre båd fra KVIK langs kysten til Skovshoved og må ikke gå i land nogen steder.

Kort- og langtursstyrmænd, der har erhvervet deres rettigheder i en anden roklub, kan af bestyrelsen tildeles tilsvarende rettigheder i KVIK. Bestyrelsen kan kræve, at yderligere forhold skal være opfyldt, som f.eks. at have roet et minimum antal kilometer i KVIKs roområde eller godkendelse fra andre erfarne styrmænd i KVIK.

 

§2. Roning i kajak

Stk. 1. Kajaksæsonen
Kajaksæsonen starter, når vandet er 10 grader, hvilket annonceres af kajakudvalget på KVIKs hjemmeside. Kajaksæsonen slutter, når vandet igen når under 10 grader eller ved standerstrygning, hvad end der sker først. Kajaksæsonens afslutning annonceres ligeledes af kajakudvalget på KVIKs hjemmeside. Kajakroning udenfor den ovennævnte periode betragtes som vinterroning og er omfattet af §2 stk. 6.

Stk. 2. Roområde
Det lokale roområde går nordpå langs kysten, højst 300 meter fra land, til og med Vedbæk havn. Østover kan farvandet langs Nordhaven til Nordhavnstippen besejles. Fra Sandkaj sydpå ind i Københavns Havn til Slusen betragtes også som del af det lokale roområde.

Ved roning i og omkring havne som Københavns Havn, Tuborg Havn, Skovshoved Havn osv., skal de særlige regler for de enkelte havne altid overholdes. Ydermere opfordres der til at være særlig opmærksom på andre både og særlige forhold, f.eks. i Københavns Havn.

Roning ud over det lokale roområde er langtursroning. Læs mere under §2 stk. 5.

Stk. 3. Adgang
For at få adgang til kajakkerne kræves, at man er under instruktion eller er aktivt medlem og frigivet til kajakroning. Medlemmer, der er i kontingentrestance, mister rettighederne og dermed også adgangen til kajakkerne. Berusede og påvirkede personer har ingen adgang til kajakkerne. Kajakudvalget fastsætter regler for, hvilke kajakker, der kan benyttes hvornår, og hvilke kajakker, der er reserveret til f.eks. instruktion, løb eller langture.

For at deltage i kajakroning skal man have gennemført kajakinstruktion som anvist af kajakudvalget. Kajakudvalget udvælger selv, hvem der kan deltage i kajakinstruktion.

Kajakroere fra andre klubber kan opnå mulighed for at ro kajak i KVIK uden at deltage i kajakinstruktionen efter dispensation fra kajakudvalget.

Stk. 4. Sikkerhed og ansvar
Roning i kajakker i KVIK-regi er omfattet af myndighedernes regler (Søfartsregler) samt Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF)s sikkerhedsbestemmelser. Dette reglement skal således ses som supplerende sikkerhedsbestemmelser til DKFs sikkerhedsbestemmelser.

Alle kajakroere skal medbringe en CE-mærket (typegodkendt) svømme- eller redningsvest i kajakken. Vesten skal bæres hele året af: Børn og unge under 14 år, ikke-frigivne roere, og roere uden 600 meter svømmeprøve aflagt inden for de seneste tre år. Ved vinterroning (§2 stk. 1 og 5) skal alle kajakroere bære vest. Hvis en kajakroer ikke bærer svømmevesten, skal vedkommende altid være i stand til at tage den på hvis nødvendigt.

Alle kajakroere skal medbringe et øsekar i kajakken, Surfski er undtaget herfor.

Enhver tur skal ledes af et medlem med kajakret eller en kajakinstruktør, som overfor foreningen har det fulde ansvar for såvel turens forløb som materiellets behandling. Kajakret tildeles jf. §2 stk. 7.

Det påhviler den enkelte kajakroer at sikre sig, at vedkommende til enhver tid kan opfylde KVIKs krav til svømmefærdighed for kajak (600 m).

Ved landgang skal kajakkerne opbevares på forsvarlig vis og må kun efterlades uden opsyn, hvis det er forsvarligt.

Kajakroning efter mørkets frembrud er ikke tilladt.

Hvis et hold kajakroere kan se, at det aftalte tidspunkt for hjemkomsten overskrides væsentligt, skal turens data hurtigst muligt tilrettes i Rokort, ligesom evt. pårørende bør underrettes.

Efterlades en kajak uden for KVIKs område, skal der hurtigst muligt gives besked til bestyrelsen og kajakudvalget via kontaktformularen på www.roforeningen.dk, og kajakroeren har pligt til at sørge for, at kajakken kommer hjem så hurtigt, som forholdene tillader det. Indberetning om hændelsesforløbet skal ske til bestyrelsen og kajakudvalget.

Medlemmer har pligt til at skrive kajakken ud i Rokort forud for enhver kajaktur. Kajakken skal udskrives i eget navn.

Medlemmer, der endnu ikke har opnået kajakret, skal have udskrivningen godkendt af den for turen ansvarlige med kajakret eller instruktør.

Kajakroere har ansvar for at kajakken leveres tilbage i samme stand, som da kajakken blev taget i brug, dvs. også rengjort og aftørret.

Stk. 5. Langture
Kajakroning udenfor det lokale roområde er langtursroning. Dette gælder også deltagelse i kajakløb.

Kun frigivne kajakroere kan deltage i langture.

Langture skal godkendes af kajakudvalget.

Hvis kajakkerne transporteres med bil, skal det sikres, at de er forsvarlig fastspændt uden, at de tager skade herved.

Stk. 6. Vinterroning
Vinterroning er defineret i §2 stk. 1. Vinterroning foregår efter særligt skærpede regler og med fokus på sikkerhed. Ved vinterroning i surfski se §2 stk. 8.

For at deltage i vinterroning skal medlemmer søge kajakudvalget om vinterroret. Kun medlemmer med kajakret kan tildeles vinterroret. Som udgangspunkt skal man have roet minimum 250 km i kajak i den indeværende sæson, men tildeling er en individuel vurdering af kajakudvalget. Vinterroret skal generhverves hvert år.

For vinterroning i kajak gælder følgende:

• Medlemmet skal altid bære svømmevest og være iført passende varm påklædning f.eks. neopren tøj eller våddragt
• Medlemmet må aldrig ro alene, men skal som minimum ledsages af et andet medlem, der også har opnået vinterroret, medmindre der opnås dispensation fra kajakudvalget
• Medlemmet skal ro i en stabil kajak passende til medlemmets niveau (eller i de henstillede kajakker egnede til vinterroning)
• Roning må kun foregå i døgnets lyse timer
• Roning skal indstilles senest 60 minutter før solnedgang
• Roning må ikke foregå, hvis der er is eller grødis på vandet
• Roning må ikke foregå, hvis vejrudsigten varsler mere end 6 meter/sek i middelvind

Stk. 7. Frigivelse og kajakret
Efter deltagelse i et kajakinstruktionsforløb kan medlemmer opnå frigivelse i kajak. Frigivelse kan kun tildeles af kajakinstruktører. Kajakinstruktionsforløbet fastsættes af kajakudvalget jf. §2 stk. 3. Som frigivet kajakroer kan man tage med på kajakture, der ikke er ledet af en kajakinstruktør (turen skal stadig være ledet af en med kajakret). For rettigheder i surfski, se §2 stk. 8.

For at opnå kajakret skal man opfylde en række yderligere krav fastsat af kajakudvalget. Kajakret kan kun tildeles af en kajakinstruktør eller kajakudvalget. Minimumskravene er:

1. Medlemmet har roet minimum 150 km i kajak
2. Medlemmet har demonstreret, at vedkommende kan svømme 600 m
3. Medlemmet har demonstreret at vedkommende kan lave tre soloentringer i træk i betydelige bølger eller kan svømme 300 meter med en kajak
4. Medlemmet har demonstreret, at vedkommende kan lave makkerredning med begge roere i vandet

Krav 2, 3 og 4 skal fornys hvert 3. år for at opretholde kajakret fra sæson 2027 og frem.

Som medlem med kajakret kan man tage på kajakture alene eller lede ture med andre frigivne medlemmer i det lokale roområde.

Medlemmer fra andre klubber, der har opnået frigivelse eller kajakret fra deres klub, eller personer, der har minimum IPP2-bevis kan tildeles frigivelse eller kajakret i KVIK af kajakudvalget.

Stk. 8. Surfski

Surfskikajakker kan benyttes efter samme regler som turkajakker af personer, der har fået instruktion i bådtypen. I så fald gælder alle regler specificeret i §2 stk. 1-7.

Ved en surfskitur (også omtalt som en ”downwind tur”) forstås en tur, hvor der ros i kajakker af typen surfski mere end 300 meter fra kysten. Surfskiture er kun tilladt i kajaksæsonen jf. §2 stk. 1.

Roforeningen KVIK definerer området fra Svanemøllebugten og ud til en linje fra Nordhavnstippen til Charlottenlund Fort (jf. nedenstående kort) som lokalt ro-farvand for surfskiture på IPP3 niveau.

Surfskiture udover dette område betragtes som langture og er omfattet af reglerne i §2 stk. 5.

Enhver surfskitur skal ledes af et medlem med surfski IPP3 som overfor foreningen har det fulde ansvar for såvel turens forløb som materiellets behandling. Alle deltagere på en surfskitur skal have minimum IPP2 i surfski (DKF-system) og kajakret.

Enhver surfskitur indledes med et møde med alle deltagere, hvor risikovurdering gennemgås på baggrund af deltagerne, turens længde, farvand, vejr og generel sikkerhed. Kajakudvalgets checkliste til risikovurdering kan hentes her.

Det anbefales, at der er minimum 2 deltagere på en surfskitur. Alle deltagere på en surfskitur skal:

• Bære en CE-mærket (typegodkendt) svømmevest (PFD – personal floating device) under hele turen.
• Bære en leash mellem ben og surfski på hele turen. Kvaliteten af leashen tjekkes inden afgang.
• Medbringe en fungerende mobiltelefon i en vandtæt pose, som skal bæres på kroppen, og telefonen skal kunne betjenes gennem den vandtætte pose (det er deltagerens eget ansvar at teste, at dette faktisk kan lade sig gøre).
• Have en fløjte i vesten.
• Have indgået aftale med kontakter på land der kontaktes ved hjemkomst (Rokort er acceptabel notifikation for kortere ture fra klubben i eget farvand.) og gerne bruge en tracking app som fx SejlSikkert Alarm.
• Bære den rette påklædning (fx neopren), der gør det muligt at opholde sig i vandet i længere tid uden af blive nedkølet.
• Bære synlige farver på tøj eller vest (fx neon, orange eller gul).
• Være sikker i sine soloentringer, også i store bølger.

Instruktionsforløb i surfski fastsættes af kajakudvalget. Surfski instruktion skal ledes af en surfski Instruktør 2 (DKF-system), som overfor foreningen har det fulde ansvar for såvel turens forløb som materiellets behandling.

Ved surfskiture ros i farvand gældende til ens IPP-niveau jf. DKF’s surfski IPP-normer (https://drive.google.com/file/d/1xcwwTVbdAqC440YTGtT1QNvnlR9SFN56/view). Dog kan medlemmer med IPP2 eller IPP3 træne i farvand udover deres eget IPP-niveau efter følgende regler:

• Roere med IPP2 må ro i IPP3 farvand på surfskiture ledet af en roer på IPP3 niveau og uddannet instruktør 2 (DKF-system).
• Roere med IPP3 må ro i IPP4 farvand på surfskiture ledet af en roer på IPP4 niveau og uddannet instruktør 2 (DKF-system).

I begge tilfælde skal en konkret vurdering af deltagernes erfaring og kompetencer indgå i turens risikovurdering.

Ved deltagelse i et surfskiløb eller Ocean Race, skal reglerne for det gældende løb overholdes.

 

§3. Klubhuset på Strandvænget

Stk. 1. Husorden
Tobaksrygning er forbudt indendørs i alle KVIKs faciliteter.

Træningslokalet og robassinet må kun benyttes af aktive medlemmer. Reservation kan foretages efter aftale med bestyrelsen. Organiserede aktiviteter i vintersæsonen har fortrinsret til motionsrum, ergometerrum samt Øresundssalen. Aktiviteterne meddeles på hjemmesiden.

Nøglebrik til KVIK kan mod administrationsgebyr udleveres til aktive medlemmer.

Biler, knallerter, cykler mv. må ikke forefindes på bådpladsen eller i huset. Det er dog tilladt medlemmer, der er på langtur med overnatning, at lade deres cykler stå i bådhallen eller i værkstedet under turens forløb.

Medlemmer har pligt til at sørge for lukning af porte, når man er den sidste, der forlader huset. Hoveddøren skal holdes lukket normalt.

Det påhviler alle medlemmer at deltage i foreningens drift, herunder at påtage sig opgaver mht. rengøring og vedligeholdelse af materiellet, huset mv.

Stk. 2. Skabe og ejendele
Medlemmer kan disponere over et skab i et af omklædningsrummene, hvis man betaler et fastlagt årligt gebyr. Skabe skal være forsynet med hængelås og navneskilt. Medlemmerne skal selv holde deres skabe rene. Bestyrelsen har til enhver tid ret til at åbne og tømme et skab, hvis disponenten er udmeldt, ekskluderet eller er i restance. Bestyrelsen kan endvidere ved meddelelse på hjemmesiden forlange skabene tømt.

Foreningen påtager sig intet ansvar for medlemmernes ejendele.

 

§4. Kommunikation til KVIKs medlemmer
Alle medlemmer kan blive optaget på KVIKs officielle Facebook sider ”KVIK (medlemmer)” (lukket gruppe) og ”Roforeningen KVIK” (åben). Derudover kan der oprettes ad hoc grupper, som dækker andre aktiviteter. Organisering af aktiviteter, der udgår fra KVIK eller benytter KVIKs materiel eller bygninger skal altid kommunikeres på www.roforeningen.dk. Facebook-sider kan kun være supplerende hertil.

Bestyrelsen kan dog give dispensation til at mindre afdelinger, som Ungdomsroning og Kaproning, kan organiseres uden om hjemmesiden, f.eks. via Facebook.

Bestyrelsen (eller kommunikationsudvalget på vegne af bestyrelsen) administrerer de officielle Facebook-sider og kan fjerne (blokere) personer herfra.

 

§5. Ikrafttræden mv.
Stk. 1. Ikrafttræden
Nærværende reglement er vedtaget af foreningens bestyrelse den 17.02.2025 - og er gældende fra denne dato.

Stk. 2. Dispensation
Bestyrelsen kan dispensere fra reglementet.

Stk. 3. Overtrædelse
Overtrædelse af reglementet behandles i overensstemmelse med foreningens lov. Ukendskab til reglementet fritager ikke for ansvar.